Kuoni – Rådgivning omkring teknologi og design samt drift og overvågning

Kuoni blev introduceret i Danmark i november 2002, og er en sammensætning af 3 velrenommerede rejsebureauer: Alletiders Rejser, Kisbye Rejser og Dane Tours. På verdensplan sørger mere end 8000 medarbejdere for at lave kvalitetsrejser. Kuoni er repræsenteret med langt over 100 destinationskontorer. Med en årlig omsætning på mere end 25 milliarder kroner, er Kuoni et af de mest velkonsoliderede rejseselskaber i verden. Kuoni i Danmark er en del af The Kuoni Travel Group, som også i Skandinavien ejer Novair og Apollo. Kuonis web-handel udgør næsten 80 % af deres omsætning.

T26 har siden 2005 være i tæt samarbejde med Kuoni om Kuonis webapplikationer, som er en bærende del af deres web-handel. T26s konsulenter har i den forbindelse ydet bistand med opgaver som rådgivning i forhold til fremadrettede IT-løsninger, rådgivning i forhold til design, implementering, drift og overvågning.

Kuoni valgte i samråd med T26s konsulenter at outsource de IT-infrastrukturmæssige driftsopgaver til T26. Denne løsning valgte Kuoni med det formål, at der til hver en tid skulle være bedst mulig adgang til et fleksibelt beredskab indenfor IT-overvågning, - installation og – drift.  Efter et par års velfungerende og tilfredsstillende samarbejde, valgte Kuoni at implementere en ny struktur til alle deres websites verden over. T26s konsulenter fungerede også her som rådgivere i beslutningsprocessen, og T26 har i dag ansvaret for driften af denne langt større løsning, som håndterer mere end 45 websites.

Kuoni har gennem årene oplevet T26 som en stabil, fleksibel og interesseret samarbejdspartner, som hele vejen igennem tager Kuoni og deres fortsatte ekspansion alvorligt, og lever op til de forventninger, der var grundlaget for Kuonis valg af T26. Samarbejdet har givet T26s konsulenter et udbytterigt indblik i Kuonis forretninger, hvilket ruster konsulenterne til at håndtere fremtidige opgaver med fleksibilitet og kvalitet som omdrejningspunkter.

T26 Technology A/S    |     Thoravej 26    |     DK-2400 København NV    |     Tel +45 70 15 15 26    |     Fax +45 70 15 16 26    |     CVR: 29 97 82 04    |     Email info@t26.dk    |     www.t26.dk