Kulturministeriet – drift af test- og produktionsmiljø
Siden juli 2008 har T26 bistået CIBER Denmark A/S med leverance til Kulturministeriet. CIBER var ordretager og T26 fungerede som underleverandør sammen med Capevo A/S. T26s konsulenter varetog i den forbindelse opgaver som teknologisk rådgivning, skalering, konfiguration og implementering. Efter projektets initiering indebar opgaverne endvidere drift, overvågning og rapportering af test- og produktionsmiljø.
Kulturministeriet havde behov for et system og en indgang til håndtering af elektroniske ansøgninger. Det skulle således være muligt for ansøgere at opnå tilgang til fuldt digitale ansøgningsskemaer, via de eksisterende webgrænseflader i ministeriet. Derudover ønskede Kulturministeriet at skabe effektive digitale arbejdsgange internt i ministeriet, og her var muligheden for digital behandling af sager i fokus.
T26s løsning til Kulturministeriet indbefattede et produktions- og testmiljø med redundans på linjer og firewall – en løsning som sikrede Kulturministeriet stabilitet, høj performance og sikkerhed. I samarbejde med CIBER og Capevo bidrog T26 altså til udarbejdelse af en løsning som imødekom kravspecifikationerne fra Kulturministeriet, som i det perspektiv vil leve op til regeringens målsætninger om øgede selvbetjeningsmuligheder i fremtiden.