Fødevarestyrelsens baggrund
Allerede i 2001 skulle Fødevarestyrelsen lancere en ny hjemmesideløsning med omfattende features. Krav til driftsstabilitet og sikkerhed var store, da man forventede 50-60.000 besøgende om dagen på i alt 10 forskellige hjemmesider. Styrelsen ønskede naturligvis også kvalitet, aktualitet og nøjagtighed i indholdet, så det var afgørende, at administrationsrettighederne var yderst afgrænsede.
Fødevarestyrelsens løsning
T26 etablerede i samarbejde med udviklingspartneren og Styrelsens egen IT-afdeling en kraftig, krypteret opkobling, som gjorde det muligt for samtlige webredaktører, at tilgå deres del af applikationen, mens kun T26s team havde – og har den dag i dag – adgang til opdatering af deployment- og driftsmiljøerne.
Med en web-løsning fra T26 har Fødevarestyrelsen sikret deres hjemmesiders følsomme indhold, mangfoldige funktioner og høje oppetid til glæde for deres mange brugere. Dette er gjort med særligt henblik på de økonomiske rammer, som Fødevarestyrelsen arbejder under – og har nu resulteret i syv års godt samarbejde. Lene Jakobsen Hansen fra Styrelsen forklarer:
"Vi holder et møde i begyndelsen af hver periode, hvor vi forhandler forbrug og priser, og det plejer at holde... De gør det meget lettere for mig, at holde mig inden for mine økonomiske rammer."