DanBolig høster afkastet af den nyeste teknologi med T26

Da DanBolig og T26 indledte samarbejdet i 2003 var det med det baseret på DanBoligs eksisterende servermiljø. Hen mod 2008 fattede DanBolig interesse for en ny og fremtidssikret løsning.  En funktionel løsning skulle opfylde samtlige af mæglernes, men også den interne it-afdelings behov for en teknologisk sparringspartner, som kunne bidrage til strategiudformningen.

Løsningen blev T26 Managed Hosting af DanBoligs backend og websystemer. I praksis betød det også en omlægning af alle DanBoligs servere til en kapacitetsløsning og det nyeste hardware. Den nye infrastruktur og virtualisering betød en halvering af antallet fysiske servere. Herudover inviterede T26 også DanBolig til at blive den første virksomhed i Danmark til at køre med Microsoft Exchange 2010. Senior it-projektlederen fortælle om DanBoligs overvejelser herom: ”Normalt ville vi gå efter det meget sikre og gennemtestede, men vi kunne godt se, at vi ved at tage springet fra 2003 - over 2007 - og direkte til 2010, ville spare en masse penge.”

Ved at vælge en leverandør af it-outsourcing, som har erfaring med at implementere, og arbejde med nye og somme tider endnu ikke helt gennemtestede teknologier kan de flere virksomheder således spare store summer. Men det kræver naturligvis en helt særlig leverandør med nogle specielle kompetencer, samt en ordentlig portion tillid fra kunden. Denne tillid var i dette tilfælde til stede qua det årelange samarbejde. Senior it-projektlederen fortæller herom: ” Frem for alt var det de personlige relationer vi har opbygget. Vi har også været i flere andre projekter, som egentlig ikke vedrører vores servermiljø, men hvor vi alligevel har trukket på T26’s ekspertise. De forstår at indgå i en dialog som går ud over det at hoste vores servere”.

Som forberedelse til de store fornyelser deltog DanBolig sammen med T26 fra slutningen af 2008 i et Microsoft TAP-program (Technical Adoption Program) omhandlende netop Exchange 2010. Det blev til et spændende og udbytterigt samarbejde omkring en ny teknologi. Adspurgt om, hvad han synes om projektet forløb, svarer Viggo Skov: Jeg har hele tiden følt, at vi var på sikker grund. Og at de kompetencer der var hos T26, var dem der var nødvendige for, at vi kom sikkert i mål med projektet – og det må man sandelig sige, at vi kom”.

Med T26 som leverandør af it-outsourcing har DanBolig fået et gennemgribende teknologisk løft, som kan bære dem rigtig mange år ind i fremtiden. Samtidigt har man opnået den ønskede nærhed, og fleksibilitet med en dedikeret partner, som varetager organisationens it-interesser på strategisk, taktisk og operationelt niveau.

Udover de mere målbare resultater har DanBolig også fået mod på yderligere teknologisk udvikling fremme i forreste række. Sammen med T26 deltager virksomheden i skrivende stund i endnu et Microsoft TAP program, hvor nye funktionaliteter indeholdt i den kommende Service Pack 1 testes. Karakteren af de nye opdateringer er stadig fortrolige fra Microsofts side, men der er ingen tvivl om, at også denne udvidelse af samarbejdet mellem DanBolig og T26 vil byde på målbare resultater for DanBolig.

T26 Technology A/S    |     Thoravej 26    |     DK-2400 København NV    |     Tel +45 70 15 15 26    |     Fax +45 70 15 16 26    |     CVR: 29 97 82 04    |     Email info@t26.dk    |     www.t26.dk