Se AG København med T26

Invitation til vores kunder

Efter sæsonens første syv kampe har AG Håndbold sat sig solidt på førstepladsen i håndboldligaen med hele seks sejre og en enkelt uafgjort. Efter kampen den 15. oktober kunne klubben så også melde at samtlige 7500 billetter var blevet solgt – og at 300 mennesker yderligere var mødt op  forgæves. 

Den store publikumsinteresse er ikke tilfældigt. Udover muligheden for at se håndbold i international klasse, har man i AG København sørget for at bygge nogle fantastiske og helstøbte rammer op omkring kampene med bl.a. underholdning for hele familien.

Skulle du være interesseret I at mærke stemningen, vil det være os i T26 en fornøjelse at se vores kunder til en af AG Københavns hjemmekampe, hvoraf den først kommende spilles mod ligaens nummer 2  Århus GF:

Lørdag den 13. november kl. 14.30 i Ballerup Super Arena

 

Der vil både inden og efter kampen kunne nydes mad og drikke i Founders Lounge, ligesom der her vil være mulighed for at møde klubbens spillere efter kampen. Såfremt du ønsker at deltage, bedes du blot skrive en mail til event@t26.dk. Men vent ikke for længe: Vi har et begrænset antal billetter, som fordeles efter ”først til mølle” princippet.

T26 Technology A/S    |     Thoravej 26    |     DK-2400 København NV    |     Tel +45 70 15 15 26    |     Fax +45 70 15 16 26    |     CVR: 29 97 82 04    |     Email info@t26.dk    |     www.t26.dk