LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud
IT-outsourcing hos LOS
T26 har fornøjelsen af at levere it-drift til LOS – Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud.It-outsourcing projektet – med forstudier og kontraktforhandling, blev indledt midt i 2009. Den dedikerede terminal-server fra Microsoft (nu under betegnelsen remote desktop session host) blev idriftsat i slutningen af året. T26 leverer kapaciteten på en platform der kan skaleres i forhold til antal af brugere. Af de applikationer som afvikles kan nævnes følgende: Exchange 2010, Office 2007 pakken, SharePoint services, antivirus, antispam, VPN-løsning, backup af data samt kundens egne applikationer.
Om LOS
LOS blev stiftet i 1992 og er en interesseorganisation for landets private opholdssteder, botilbud, interne skoler og dagbehandlingstilbud. Udadtil varetager LOS medlemmernes interesser i forhold til de forskellige offentlige myndigheder. Eksempelvis gennem høringssvar, forhandlinger og møder på alle niveauer. Indadtil sker det i form af medlemsservice.
Medlemmerne
Som medlemmer kan optages private sociale og undervisningsmæssige tilbud, der arbejder - eller er under stiftelse - indenfor servicelovens eller folkeskolelovens rammer.
Medlemmerne spænder bredt over de private tilbud - uanset de drives som enkeltmandsvirksomhed, selvejende institution/fond, eller anden driftsform. Medlemmerne spænder ligeledes bredt, når det gælder form og indhold i tilbuddene. Fra små familieplejelignende tilbud til institutionslignende tilbud. Fra udslusningstilbud til bostøtteordninger. Fra helt små undervisningstilbud til større specialskolelignende tilbud.